Er der andre der har set de fantastiske sengesæt fra hay? Jeg var ude og shoppe lidt nyt til boligen, da jeg faldt over de her super skønne segesæt fra hay. De er super fine på en meget cool retro måde. Jeg købte fire sengesæt, og selvom det ikke var vildt billigt i forhold til hvad sengetøj ellers koster, så kom jeg heller ikke af med en større formue. Men altså det her sengetøj fra hay er holdt sådan rimeligt simpelt, med klare, lyse farver og nogle grafiske mønstre i form af streger og tern og sådan noget. Sengetøjet fra hay har den der lidt tresser-agtige enkelthed, samtidig med at farverne er rigtigt moderne lige nu – klart mintgrøn, lyslilla og så videre. Jeg er helt begejstret, for da jeg fik lagt det nye sengetøj på sengen, så lysede det bare op i hele soveværelset. Jeg tror næsten jeg bliver nødt til at have fat i nogle hay viskestykker og se om ikke de kan have en samme effekt på mit køkken – mit køkken kunne i den grad godt trænge til lidt oplivning og hay lader til at være lige sagen på den konto!
Lækkert på en retro måde
10. januar 2012 By